I Coffee Hub er vi vilde med pour over kaffe – også kaldet filterkaffe, der giver kaffebønnerne fine betingelser for at være i kontakt med vandet.
Til pour over kaffe anbefaler vi 300 gr vand til 30 g kaffe. Vandet skal være omkring 93°C. Start med at fugte filteret. Det fjerner evt. papirsmag og forvarmer kanden. Kom så kaffen i filteret og hæld ca 60 g vand over, så bønnerne og fugtes.
Vent ca 30 sekunder og hæld dernæst langsomt resten af vandet over bønnerne i en tynd stråle i cirkulære bevægelser med urets retning.
Til pour over kaffe må bønnerne være relativt fint malede – dog ikke så fint som til espresso.
En skøn espresso med lækker crema gør dagen til noget særligt. Vi anbefaler 7-10 gram kaffe per espresso. Fordel kaffen grundigt i filterkurven, der er ikke må være fugtig før brug.
Kaffen skal være helt parallel med filterkurvens kant
inden den stampes. Giv evt. filterholderen et let slag med stamperen, inden du stamper kaffen med et et tryk på 5-15 kg. Selve brygningen skal tage 20-30 sek. Kaffen skal begynde at løbe efter 6-10 sek. Stop ekstrationen når den sidste crema er væk og strålen er ustabil.
Bryg ved ca. 93°C. Til espresso skal bønnerne males fint.
Til stempelkaffe anbefaler vi 60 g kaffe per liter vand – 93-96°C og at lade kaffen trække i ca tre et halvt minut. Når trækketiden er ovre, skal overfladen brydes med en ske eller lignende, og evt. hvidt skum skal fjernes. Herefter kan stemplet presses i bund. Hvis kaffen ikke skal drikkes med det samme, er det bedst at hælde den på en termokande.
Til stempelkaffe skal bønnerne males relativt groft.
I Coffee Hub dyrker vi den gode smag. Vi kender vores økologiske kaffebønners historie, og vi ved, at den unikke kaffeoplevelse starter ved dyrkningen og handler om terroir og plukning – ligeså meget som ristning og brygning.
Vi importerer økologisk kaffe fra udvalgte certificerede farme og kooperativer og sælger de friskristede kaffebønner til virksomheder og private.
Hos Coffee Hub kan du også købe grønne kaffebønner og bryggeudstyr.
Kaffen leveres hele i lufttætte kaffeposer med envejsventil, så bønnerne kan afgive CO2, uden at ilt kan komme ind. På den måde holdes kaffen frisk, og bevarer sin gode smag.
Ring eller skriv til os
-Vi er altid parat til at levere økologiske ‘single origin’ kaffebønner til dig eller til din virksomhed.
Coffee Hub er statskontrolleret økologisk – og så har vi elitesmiley.