Etiopien Sidamo Suke Quto grade 1 – økologisk

DKK75.00DKK270.00

Profil

En klassisk og fyldig kaffe med syrlighed og god lang eftersmag. Smagsnoter af orange, chokolade og toffee. Kaffen er i lys ristning (city-ristning) og egner sig til filter- og stempelkaffe.
Bemærk at du også kan købe Sidamo Suke Quto grade 1 i en mørkere ristning, der egner sig til espresso. Den finder du her.

Ryd
Varenummer (SKU): 1002-2-1-2-1-1 Kategori:
Beskrivelse

Terroir

Farmen Suke Quto er beliggende midt i det etiopiske højland, hvor den røde jordbund er vulkansk og meget frugtbar.

Suke Quto blev grundlagt af Tesfaye Bekele efter en stor skovbrand havde ødelagt hele området. Tesfaye Bekele blev ansvarlig for genopbygningen. Han genplantede til dels skoven og plantede samtidig kaffetræer. Derfor er Suke Quto et af de få steder i Etiopien, hvor man finder skyggedyrket kaffe. De nedfaldne blade og grene fra træerne beskytter samtidig jordbunden mod erosion og gør kunstgødning unødvendig.

Farmen er beliggende i 1.800-2.300 meters højde langt fra større veje. Den vulkanske jord, den høje beliggenhed og skyggedyrkningen giver ideelle vækstbetingelser. Kaffen modnes relativt langsomt og får en tæt bønnestruktur og en rig og dyb smag og duft med mange nuancer.

Proces

Efter høsten behandles kaffebærrene i den såkaldte honey-proces, som er en blanding mellem vasket og soltørret kaffe. Ved honey-processen fjernes skindet og en del af frugten omkring kaffebønnerne i en pulper. Herefter bliver bønnerne med den resterende frugt lagt til tørre på højborde i 9 til 15 dage. I denne del af processen trænger lidt af sødmen fra frugten ind i bærrene og er med til at give kaffens dens unikke smagsnuancer. Til sidst vaskes og fermenteres kaffen.

Ved honey-processen opnår man den samme sødme som ved soltørret kaffe samtidig med, at man får den rene og klare aroma, som vasket kaffe er kendt for.
Både bær og bønner håndsorteres igen og igen igennem hele processen.