Etiopien Guji Grade 1 Dimito Tero – økologisk

DKK75.00DKK270.00

Profil

En frugtrig og afbalanceret kaffe med langt mere sødme og fylde, end man ellers kender etiopisk kaffe for. Smagen er fyldig og blød med en lang og dyb eftersmag. Duft af honning og sandeltræ og smagsnoter af tropiske frugter og chokolade. Vi har valgt en city-ristning, som er en lys ristning.
Kaffen egner sig til filter- og stempelkaffe og til at drikke solo dagen lang.

 

Ryd
Varenummer (SKU): 1002-2-1-2-1 Kategori:
Beskrivelse

Terroir

Kooperativet Dimito Tero ledes af Getachew Zeleke, der har en klar ambition om at være førende inden for bæredygtig kaffedyrking i Etiopien. 136 mikrofarme er tilsluttet Dimito Tero. Via kooperativet kan farmerne optage afdragsfrie lån, og de kan opnå bonus for deres bæredygtige dyrkning og kvalitet.
Kooperativet er beliggende 1.800-2.100 meter over havets overflade og strækker sig over i alt 150 hektar i Guji i det sydlige Etiopien. Guji var tidligere en del af Sidamo-provinsen men efter en beslutning truffet af den etiopiske regering, blev Guji i 2004 udskilt som et særskilt område.
Dimito Tero er beliggende ved landsbyen Tero og er omgivet af tågeskov, der er med til at give den optimale luftfugtighed. Dimito Tero har meget frugtbar jord, og der falder i gennemsnit 2.000 mm. regn om året.

Proces

Efter høsten håndsorteres bærrene flere gange for umodne og overmodne bær.  Herefter fermenteres de i 24 til 36 timer, hvorefter bærrene bliver tørret i 16 dage på traditionelle afrikanske tørreborde.
Under tørringen bliver kaffebærrene sorteret manuelt gentagende gange. Tørrebordene er overdækket, for at tørringen skal ske langsomt. Den langsomme proces giver større sødme til kaffen, da sødmen fra frugten trænger lidt ind i bønnen.