El Salvador Finca Las Nubes – økologisk

DKK65.00DKK240.00

Profil

En elegant og silkeblød kaffe med stor eftersmag. Noter af marcipan og lime og en duft af vild honning. God crema i koppen.
Finca Las Nubes betyder farmen i skyerne, og navnet hentyder til, at farmen er omgivet af tågeskov, der skaber en konstant luftfugtighed. Finca Las Nubes er beliggende i 1.400-1.500 meters højde ved Santa Ana vulkanen på grænsen til nationalparken Los Volcanes.
Vi har valgt en city+ ristning, som er en mellemristning, der egner sig godt til stempel- og filterkaffe.
Bemærk at du også kan købe El Salvador Finca Las Nubes i en mørkere ristning, der egner sig til espresso. Den findes her.

Ryd
Varenummer (SKU): 1002-2-3 Kategori:
Beskrivelse

Terroir

Finca Las Nubes betyder farmen i skyerne, og navnet hentyder til, at farmen er omgivet af tågeskov, der skaber en konstant luftfugtighed. Finca Las Nubes er beliggende i 1.400-1.500 meters højde ved Santa Ana vulkanen på grænsen til nationalparken Los Volcanes.
Santa Ana-vulkanen var sidste gang i udbrud i 2006. I dag er den vulkanske omdannet til frugtbar jord.
Der har været dyrket kaffe på Finca Las Nubes i næsten 100 år. På farmen dyrkes varianter, der i sin tid blev hentet direkte fra Kenya. Efter vulkanudbruddet i 2006 blev farmen omstillet til økologisk dyrkning, og i dag er Finca Las Nubes ledet af Eduardo Moran Larin. Han arbejder dedikeret på at understøtte økosystemet omkring farmen bl.a. ved at dyrke buske og træer sammen med kaffeplanterne.

Proces

Efter høsten håndsorteres bærrene flere gange for umodne og overmodne bær.  Herefter fermenteres de i otte timer, hvorefter de bliver tørret på afrikanske tørreborde.
Under tørringen bliver kaffebærrene sorteret manuelt en gang om dagen. Tørrebordene er overdækket, for at tørringen skal ske langsomt. Den langsomme proces giver større sødme til kaffen, da sødmen fra frugten trænger lidt ind i bønnen.