Brazil Fazendas Dutra – økologisk

kr.69.00kr.249.00

Profil

Fyldig soltørret kaffe med stor sødme og en fløjlsblød følelse i munden. Smagsnoter af chokolade og mørke bær. Duft af hasselnød og søde citrusfrugter.
Kaffefarmen Fazendas Dutra er familieejet og betragtes i Brasilien som et forbillede inden for bæredygtig kaffedyrkning.

Vi har valgt en lysere ristning (city roast).

 

Clear
Varenummer (SKU): 1002-2-4 Kategori:
Læs mere

Terroir

Fazendas Dutra har eksisteret i 50 år og ledes i dag af de to brødre Ednilson og Walter, som har overtaget farmene efter deres far. Dutra-brødrene har gennem de seneste 20 år vundet adskillige priser for både kvalitet og bæredygtig dyrkning, og de fem farme, der udgør Fazendas Dutra, betragtes i dag i Brasilien som et forbillede inden for bæredygtig kaffedyrkning.

Fazendas Dutra er beliggende i et bakket terræn i det sydlige Minas Gerais i 9.00-1.200 meters højde. Jorden er vulkansk og meget frugtbar. Rundt om farmen er plantet såkaldte grønne gardiner – en slags hække af høje træer. De grønne gardiner beskytter kaffeplanterne mod kraftige vinde og er med til at forebygge erosion.

Ud over kaffeplanterne findes på farmen en rig flora og fauna – mange slags træer, buske, insekter og fugle, og der er et skarpt fokus på biodiversitet. Vandet fra kilder og vandfald genbruges omhyggeligt for at bevare muligheden for naturlig vandtilførsel.

Varianterne på farmen er gul catuai, gul bourbon og mundo novo.

Proces

De håndplukkede kaffebær sorteres flere gange, hvorefter de soltørres i 8-10 dage. Soltørringen afsætter rustikke nuancer i smagen. Efter tørringen udtages bønnerne, og de håndsorteres igen. Herefter klassificeres bønnerne inden pakning.